Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Esoterisk uddannelse

08/05/2020 kl. 16:00 - 10/05/2020 kl. 17:00

DKK400

Esoterisk uddannelse 2020 – 2. weekend

08/05/2020 kl. 16:0010/05/2020 kl. 17:00

Disciplen i lyset fra Shamballa v/ Kim Pedersen

3 weekender i 2020:
31. januar – 2. februar
8. – 10. maj
6. – 8. november

Med Shamballa i hjertet og den sjælsgennemtrængte personligheds virke igennem kronecenteret, da er vi på imod de høje indvielser, så vi sætter Shamballacenteret i centrum i 2020. Vi kommer til at udforske Shamballa i forhold til Jorden og vores lokale Galakse. Vi ser på Shamballa i forhold til Venus og videre ud, og Venus´ forhold til Plejaderne. Vi kommer til at se på dette som Jordens højere selv, og prøve at sætte monaden ind i den forbindelse.

Vi skal endvidere se på beboerne i Fredens by og deres virke i Rådet og Rådets kammer. Hvem sidder i dette Råd og hvem er deres hjælpere. Vi ser på forbindelsen til Hjertecenteret/Hierarkiet og Strubecenteret/menneskeheden i Solens Hjerte.

I en tid med store forandringer på Jorden vil vi se på nationerne og deres byer, her vil vi hente inspiration fra bogen ”Nationernes skæbne” af Alice A. Bailey.

Vi kommer til at se på tiden mellem 2. og 3. indvielse, og her lader vi os inspirere af Asger Lorentsen. Ensomhedens vej vil vi berøre undervejs..

Vi får også næring til vores fysiske tempel – ”Hvordan får vi lyset helt ind i den fysiske krop” Eutoni ved Lis Palsvig.

Strålen for ceremonier vil vi også prøve at rette ind på Shamballa og dets virke, det arbejder vi med fredag aften alle 3 weekender.
Vi kommer til at møde en af beboerne fra Shamballa – Melchizedek og hans virke gennem Hurtak, om Enoks bog – Nøglen om kunstig intelligens og om Jordens forandringer. Vi kommer til at se på tiden hvor vi vågner i dagsbevidsthed i ashrammen og intuitions legemet blive mere aktivt. Der blive kanalisering hver gang fra ashrammen.

Kurset over de 3 weekender kan ses som fortsættelse og videreudvikling af den esoteriske uddannelse.
(Maleri: Birgitte Fich – Pallas Athene)

Formålet med uddannelsens samlede forløb er:
– at forstå tidens udfordringer dybest muligt ud fra de indre ashrammers virke,
– at finde vore individuelle opgaver og gruppeopgaver i mødet mellem
menneskehedens nuværende udviklingsstadie og de indre
ashrammers tilnærmelse
– at gøre os mest muligt egnede til at tage disse opgaver op – især som nedfældere
af syntese og samarbejde med det nye englekor, Shamballarådet, Solrådet, og
åbne disse impulser i Norden.

Uddannelsen er baseret på en kombination af litteratur (Lucille Cedercrans, A.A. Bailey, Asger Lorentsen), underviserens erfaringer med indvielsesprocessen og samarbejde med indre ashrammer samt deltagernes forståelser og erfaringer. Der lægges stor vægt på en vibrationsmæssig åbenhed for de indre ashrammer. Og der fokuseres på at gøre åndelig viden relevant som led i discipelskabstræning.

Den Esoteriske Uddannelse under Mysterieskolen
– Som led i Mysterieskolen vil denne uddannelse have et hovedtema om
levendegørelse af syntese og visdommen. Underviseren vil søge
fornyende inspiration under forberedelsen og i selve undervisningen.
– Gruppen som helhed vil undertiden fungere som ”forskningsgruppe” under
gruppeindtuninger på dybere forståelser.
– Der søges dybest mulig tilknytning til de 3 store mysterietemplers indvielsesstrøm
og til den globale esoteriske skole i Visdommens haller og Synteseashrammen.
– Uddannelsen søger at stimulere kreativ intelligens, levende visdom og sansen for
at omsætte åndelige ideer til fysisk virkelighed.

Uddannelsens øvrige indhold
Uddannelsen vil søge at stimulere den overskyggende sjæl, enhedsbevidstheden og det indre liv i deltagerne, således at der bliver en mere levende kontakt med det åndelige riges og de indre ashrammers vibration som kærlighed, visdom og guddommelig hensigt. Der søges en særlig åbenhed for Syntese-stråleashrammens vibration og opgave.

Generelle forudsætninger
Der åbnes for nye deltagere hvert år i januar eller februar.
Jo større baggrund deltagerne har fra esoterisk litteratur, meditation og åndelige uddannelser, jo bedre kan uddannelsen følges. Den vigtigste forudsætning er et ønske om at hjælpe det åndelige rige og den guddommelige kærlighed med at integreres i menneskeheden.

Underviser
Kim Pedersen

Omfang, varighed og datoer
Uddannelsen er fordelt med tre weekender om året (vinter, forsommer og efterår). Man kan følge uddannelsen så længe man har lyst, temaer skifter.
Tidligere temaer har været: Engle i Auraen, Den nye Verdensimpuls, Praktisk discibelskab, Hvid magi og Discipelskab i Den Nye Tidsalder, tilnærmelse til Shamballah.
Undervisningen er fra fredag kl. 15 til søndag kl. 16.

Litteratur, hjemmearbejde
Der må forventes en daglig meditativ praksis og et vist hjemmestudie af litteratur.
Det kan anbefales at læse Hjertets Visdom af Asger Lorentsen.
Alice Bailey: Esoterisk psykologi ll (står en del godt om strålerne), Strålerne og indvielserne.
Asger Lorentsen: Mp3 Musik på de syv stråler, DVD De syv stråler
Bøger, Mp3 og DVD kan bestilles i vores webshop og købes på Birkemosegård.

Yderligere oplysninger og tilmeldinger
Tilmelding er forbeholdt medlemmer og foregår ved indsendelse af tilmeldingsskema her.
Bemærk at tilmelding først er gældende når der er indbetalt medlemskontingent.
Udfyld venligst også eventuelle ønsker om madordning og overnatning.

Pris og medlemskab
Den Esoteriske Uddannelse er gratis for Den Gyldne Cirkels A-medlemmer. Som medlem optages enhver, som vil støtte Den Gyldne Cirkels formål om at være med til at forberede Den Nye Verdensimpuls og hjælpe Jorden. Vedtægter for foreningen kan læses her.

Medlemmer betaler et kontingent, som fastlægges for et år ad gangen på generalforsamlingen
For nuværende er det DKK 4800 kr. pr år for A-medlemmer (DKK 3900 for arbejdsløse m.fl.). Kontingentet kan opdeles i kvartaler med DKK 1200/975 pr. kvartal eller pr. måned med DKK 400/325,-

Deltagelse i 2020 forudsætter betaling af kontingent i hele 2020.

Tilmelding foregår ved indsendelse af tilmeldingsskema her.

Indsendes til [email protected] eller
Sonnerupvej 25, 3300 Frederiksværk

Detaljer

Start:
08/05/2020 kl. 16:00
Slut:
10/05/2020 kl. 17:00
Pris:
DKK400

Sted

Den Gyldne Cirkel
Sonnerupvej 25
Frederiksværk, 3300 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
+45 47 77 24 24

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på "Hent billetter", kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
Billetter er endnu ikke tilgængelige